Nominasjonene til Nordisk råds litteraturpris 2011 er klare, og vi i redaksjonen sperret øynene opp da det viste seg at Beate Grimsrud er nominert to ganger for sin mye omtalte roman En dåre fri. Grimsrud er en norsk forfatter som er bosatt i Sverige, og hun har tidligere vært nominert til Nordisk råds litteraturpris for boken Å smyge forbi en øks. Nå har altså både Sverige og Norge bestemt seg for at En dåre fri, svensk og norsk utgave, er noe av det beste som har utkommet i år.
Er dette første gang noe sånt skjer?
Og enda viktigere: Hva blir følgene?
Nordisk råds litteraturpris 2011: En renessanse for sildesalaten?
Norges andre nominerte er Carl Frode Tiller med Innsirkling 2. Vi gratulerer alle de nominerte og skal lese oss frem til hvem vi heier på. Anmeldelser kommer etter hvert som vi nærmer oss prisutdelingen i april.
Vi skal nok unioneres snart igjen. Jeg er klar!
http://www.facebook.com/group.php?gid=104842122883007&v=info
Den ultimative reduktion af litteraturen til en nationalistisk gentest. Jeg går for fuld krig. Norge bør invadere Sverige hvis BG vinder, BG bør tages med vold og spærres inde på Nasjonalmuseet i Oslo.
Støtter Christensens forslag. Jeg stiller med hov og bedøvelsespiler.
Jeg synes det er litt rart at denne boken ble nominert dobbelt. Hadde det ikke holdt med at den fikk én nominasjon, og en annen bok også fikk sjansen? Det er jo ikke akkurat så få å ta av at denne ene må få dobbelt. Bare jeg som synes det er litt rart?
jeg tror nok vi alle synes det er litt rart. men det får meg jo til å tenke at «En dåre fri» VIRKELIG er en bok jeg burde få med meg.
Tjah. Jeg tror også at en komité spekulerer en smule i opmærksomhed, og dette åbner jo potentielt op for et problemfelt som har at gøre med at en «norsk forfatter» kan være mange ting, og at historier om national identitet ikke altid (for ikke at sige sjældent) er så entydige. Cathrine Krøger lægger i sin anmeldelse voldsom vægt på national identitet, på en måde som for mig blir komisk. Og at der er opstået uenighed om hvorvidt romanen er bra eller ikke, det er selvsagt også en fordel for en komité at lande nomineringen ned i et sådant problemfelt. Debatartikler genereres, prisen er vigtig, måske endda kontroversiel, etc.
Det er fint hvis komitéen synes at Grimsruds bog er så fabelagtig at den må dobbeltnomineres, set sammenlignet med sidste års vinder Sofi Oksanen, er det imidlertid en svag udgivelse som løser opgaven «at skrive en politisk roman» på en for mig at se ikke specielt vellykket måde. Politiske romaner er et sammensat felt, men i min forståelse har det en smule med radius at gøre. Selvsagt kan historier om et individs unike situation være politiske, men jeg synes alligevel radius er for indskrænket omkring jeg’et hos Grimsrud, som jo iøvrigt er et svært teatralt og spaltet jeg. Oksanen inddrager bl.a. et historisk perspektiv, hos Grimsrud får vi knapt nok følelsen af at der findes et samfund uden om hovedpersonen. Jeg foreslår at man læser de to romaner og diskuterer hvordan brugen af «virkelighed» forvaltes, og hvordan de to romaner kan siges at være politiske. Og kvalitet, da: Kva er bra litteratur?
Der skulle sandsynligvis stå: «radius er for indskrænket omkring jeg’et hos Grimsrud, som jo iøvrigt *fremstiller* et svært teatralt og spaltet jeg»
Undskyld, jeg snakker lige igen. Jeg er selvfølgelig ikke på nogen Vendetta mod Beate Grimsrud, jeg har bare læst bogen og sagt hvad jeg synes, http://turl.no/d4c. Flot er det jo med dobbeltnominering, jeg satser selv hårdt på dobbeltnomineringer i Norge og Danmark :-)
Cathrine Krøgers anmeldelse (i Dagbladet 25.10) er ekstremt pinlig. «Men Grimsrud er ikke svensk. Hun er norsk, født i Bærum, men de siste tjue årene bosatt i Stockholm. Hun skriver på svensk og oversetter selv til norsk. Det er idioti å la nabolandet rappe henne fra oss.»
Som noen kommenterte på twitter: «Mennesker har føtter, ikke røtter.»
Det rykker i rettferdighetsfoten min med en dobbelnominasjon – nominerte til prisen får mye oppmerksomhet, og denne oppmerksomheten kunne heller kommet en ekstra forfatter til gode. Samtidig har jeg jo sansen for slike stunts, som skaper oppmerksomhet.
Jeg leser gjerne en analyse av Utrenskning mot En dåre fri, Susanne, enten på bloggen din, i avisen eller så får du gjerne spalteplass her. Leste akkurat førstnevnte og var veldig begeistret over hvor mye politisk Oksanen fikk sagt med «kvinneliv», som ofte privatiseres. Har ikke lest En dåre fri, og har egentlig ikke så veldig lyst heller, etter de anmeldelsene jeg har lest…
Ach. Det er der ikke tid til, desværre. Min anmeldelse af Oksanen ligger på TXT-bloggen, samme sted som Grimsrud … jeg har en halv kilometer arbejde hér, men ellers tak.