Litteratur kommer i mange former, men noen av dem er ganske så speisa. Monica Aarsprongs «Soldatmarkedet» er et eksempel på skrift som nesten er umulig å lese som tekst. Hvilke estetiske verktøy kan du egentlig benytte for å angripe en slik tekst?

Men denne uken kom jeg over et litteratur/kunst-prosjekt som fascinerte meg i all sin digitale herlighet. Kollektivt, anonymt presenteres på nettsidene som «en åben skriveproces. Du er velkommen til at skrive med på teksten. Alle bidrag er anonyme. Jo flere, som deltager, jo mere vil teksten udvide og forandre sig. Skriveprocessen bliver en fælles handling, som teksten dokumenterer.»

Moestrup har funnet en ordbok over et utdødd indiansk språk, og brukt disse bruddstykkene av et språk som utgangspunkt for et prosjekt hvor hvem som helst kan bidra. Ved å trykke på ord som aften, albue og ar kan du skrive en setning, og det eneste kravet er at den må være sann for deg. Slike åpne nettprosesser har en stygg tendens til å tiltrekke seg skoleelever og andre som prøver å tøffe seg, og Kollektivt, anonymt har selvfølgelig noen setninger som «HALLO KAN JEG KOMME ØVERST? LOLOLOL».

Jeg tror ikke dette er en tekst som skal leses sammenhengende, men hvis du blar deg litt nedover og leser litt her og der kan du oppdage gleden ved brukermedvirkning. Jeg falt for teksten etter ordet bror.

Faksimile fra nettsidene

min bror er gået fra sin kæreste. da min bror døde sluttede verden. Mørk i øjet som min bror når han taber en sag om ord. Han kan de latinske navne på en masse planter. Jeg har aldrig haft en bror, men jeg elsker ham. Vi kaldte hinanden for bror og søster, da vi var kærester. Tanken om incest tændte os. min bror er min fætter. Min bror og jeg vidste, før vi fik det fortalt, at vi havde en dødfødt bror. Jeg har ingen bror. Jeg har aldrig haft en bror. Han er væk. Min bror er en vred og knækket mand. Han har ikke heavy, han er min bror: Bob Hvid Green. Min bror døde før jeg mødte ham. Bror er mit fantom. Hvis jeg havde syv døtre og så fik en søn, ville det være muligt at give ham navnet Bror. Min bror kunne have fået en bror før mig – men så fik han mig, for broren forsvandt i toilettet. Min bror er det eneste menneske, der har oplevet at være barn af de samme forældre. Min bror er lille. og hedder lumb. Min bror ligner mig meget – dog er han depresiv og hashrygende mens jeg fik alle solstrålerne
Det giver mig skyldfølelse – selvom jeg jo ikke har taget solen fra ham, min bror. Min bror er min diametrale modsætning – alligevel finder vi altid et sted at mødes

Kristin Storrusten

Kristin Storrusten er organisasjonskonsulent i Norsk Bibliotekforening, leser sabla masse bøker og har en mastergrad i litteraturformidling.

Latest posts by Kristin Storrusten (see all)