Hos litteraturforskeren, -historikeren, -professoren og litteratur-det-meste Francis Bull kom jeg over et brev som starter med en hengiven
Kjereste Ibsen!
Det er Bjørnstjerne Bjørnson som har lest Peer Gynt, og han er så ellevill at det rent sagt spruter ut av papiret:
Jeg er dig saa takknemmelig for «Peer Gynt», at jeg ikke erindrer mig nogen Bog, som i mine Forfatteraar har saaledes paakaldt min Trang til at give varmt Haandtryk for det, jeg varmt har modtaget.
Fortsettelsen er så poetisk at jeg faktisk begynte å gråte da jeg leste det. Det er jo et kjærlighetsbrev, utløst av lesning, og jeg prøver å trekke ut en favorittlinje, men jeg klarer det ikke:
Jeg elsker din Troskab mod vore store Maal, fra Danskesagen til de mest Ideale. Jeg elsker din Harme, jeg elsker det Mod, den har udrustet. Jeg elsker din Styrke, jeg elsker din Uvorrenshed, ak, gjorde den ikke, som Sjøsmag paa Kysten efter kvalm Luft i Sygeværelset, alle mine Tanker latterfyldte, daadslystne, hensynsløst sandfærdige, saa Lidet blev Lidet, og Stort til Glands og Lue over min Længsel. Jeg kunde give mig til at bande, som havde jeg for længe talt Fransk i en Salon, og trængte Norsk.
Jeg skulle ønske noen sa dette til meg. Kanskje til og med i poetisk verseform:
Jeg elsker din Troskab mod vore store Maal,
fra Danskesagen til de mest Ideale.
Jeg elsker din Harme,
jeg elsker det Mod, den har udrustet.
Jeg elsker din Styrke,
jeg elsker din Uvorrenshed,
ak,
gjorde den ikke, som Sjøsmag paa Kysten efter kvalm Luft i Sygeværelset,
alle mine Tanker latterfyldte,
daadslystne,
hensynsløst sandfærdige,
saa Lidet blev Lidet,
og Stort til Glands og Lue over min Længsel.
Jeg kunde give mig til at bande,
som havde jeg for længe talt Fransk i en Salon,
og trængte Norsk.
Bjørnson er ikke min favorittforfatter (aldir helt skjønt hva han gjør blant de 4 store), men dette hever ham høyt mine øyne!
Ikke at jeg vil hevde at Peer Gynt er blant Ibsens beste. Likevel er alle Ibsen-fans kule folk i mine øyne. Litt av samme grunn at jeg ikke liker Hamsun.
Bjørnson var helt klart forut for sin tid (ikke minst i teknologi, han skulle tatt patent på iPoden mens han kunne).
hva han gjør blant de fire store? det samme som de andre tre, han var på Gyldendal og de ville selge bøker. utrolig hva reklamen kan gjøre. ikke nok med at nissen som vi kjenner ham er et reklamestunt fra Coca-Cola; de fire store sneik seg inn i pensum som en kanonisering av et forlags forfattere.
det er ganske drøyt.
Okei, har nå rettet opp uheldig «Dansesagen» til «Danskesagen». Selv om denne dansingen unektelig hørtes spennende ut.
Eg skulle ønske folk framleis skreiv brev på den måten.
Kanskje vi bare henger i gale kretser? Kanskje skriver de sånn, et eller annet sted? En besnærende tanke.
Eg liker ikkje heilt at eg får assosiasjonar til Jon Bing som svever omkring og leiter etter cyberspace, men eg er litt redd for at slike brev høyrer til ei anna tid. Den tida som fanntest før – kozeklemz blei daglegtale.
kanskje trenger vi å bli flinkere på store fakter og store ord. det er fryktelig fint i alle fall.
bortsett fra at jeg ikke skjønte dette:
saa Lidet blev Lidet,
og Stort til Glands og Lue over min Længsel
jeg trenger kræsjkurs i gammel norsk.
Eg stemmer for at lue er sånn flamme-lue, som brenn saman med glansen, eller noko slikt.